Landsbyen Næsby
Ad åen fra Næsby bro
Susåen passerer Sorø-Næstved landevej under Næsby Bro i en stor dalsænkning, hvor åens bredde skifter med årstiderne. Fra broen er der udsigt over ålandskabet og her begynder mange kanoture ad Susåen. En kilometer efter ligger Næsby og Vester Broby nær hinanden, men i dag adskilt af åen. Der har tidligere været vadesteder eller i perioder små broer mellem tvillingebyerne. hvor kirkeklokkerne til} tider høres samtidig. Næsby ligger ad sideveje få sydvest for Næsby Bro.
(Billede)
Broby Kirke ses højt på den anden side af ådalen. Ved det nederste hus i Åstrædet fortsætter vejen mellem markerne helt ned til åen.
Åstrædet forbinder ådal og landsby
Åstrædet er en stikvej mellem åen og Næsby. Tidligere boliger for landarbejdere og husmænd ligger på række i en lavning med bækken klukkende langs den anden side af den lille vej. Stenene i bækken er lagt som en aflang stenkiste for at sikre bækkens løb og kunne bygge huse i lavningen. En del af husene, især nærmest åen, er bevaret i deres oprindelige skikkelse fra slutningen af 1700-tallet.
Brug benene eller cyklen, det er en idyllisk oplevelse ved alle årstider. Biler kan med lidt omhu holde ved hver ende af Næsby kirkegård. Der er planer om en lille parkeringsplads ud for kirken.
Kirken
Den u-formede landsby, der engang navnet Nesbii, ligger i et kuperet område. Landsbyen slynger sig et stykke langs kirkegårdmuren af kampesten. De tilhugne sten går igen i en del af muren i Næsby Kirke; højt placeret med fine udsigter over landsby og ålandskab fra kirkegården.
Kirken har ligget her på den øverste rand af ådalen i omkring 800 år. Kirkens indre fremstår enkel og hvidkalket med store rundbuede vinduer i romansk stil. Den har haft et tilhørsforhold til Næsbyholm indtil 1969.
Huse og marker for over 200 år siden
I middelalderen lå landsbyerne tæt samlet omkring kirkerne. Der var fælles fordeling af jordene. Overdrev og enge blev brugt til dyrenes græsning. Den enkelte gård havde desuden flere adskilte lange smalle markstykker fordelt i bymarkens 3 vange. De lå skiftevis brak hver tredje år. Ved landboreformerne 1788 blev jorderne til de de enkelte gårde derefter samlet. Ved udskiftningen flyttede en del af gårdene udenfor landsbyen. Der kom gårde spredt i landskabet og de lange smalle marker forsvandt. Den tidligere præstegård er nu den eneste større gård tilbage i selve Næsby.
Næsby i dag
Både den tidligere skole, stiftelsen for ældre, fattighuset og brugsen er i dag blevet beboelser. Nu er disse funktioner flyttet til Glumsø, den centrale by i Suså Kommune. I Næsby kan både ses huse, der har tilhørt familier af landarbejdere, husmænd, små håndværkere og andre med datidens erhverv. Men stråtækte huse kalket i hvidt, rødt eller gult bliver sjældnere. En del af de senest istandsatte huse er blevet pudsede, ofte gule med rødt tegltag. De sidste årtier er jorden blevet solgt fra de fleste mindre huse. Jordbruget drives nu af præstegårdens forpagter og enkelte større gårde spredt i landskabet omkring Næsby. Op mod skoven i sydvest strækker sig Næsbyholms store marker.
(Billede)
Næsby cirka. 1782 før udskiftningen med lange markstykker nederst og højt beliggende flerlængede gårde, med huse på mindre grundstykker og Åstrædet bebygget
Næsbyholm herregård
Parken og statuerne
Alleen, der begynder midt i Næsby, fører til næsbyholm - ikke med bil, men et kvarters gang eller 5 minutter på cykel. der er adgang til en del af parken fra den første jernlåge på venstre hånd. Herfra kan man gå ned til statuerne ud for slottet og samtidig få et fint kig op til hovedbygningen. Blandt statuerne kan nævnes Hyrdedrengen og Mercur, som er afstøbninger af Thorvaldsens figurer. J. Jerichau står for De badende kvinder. Panterjægeren og Den kæmpende amazone til hest er af August Kiss. De fleste statuer er opstillet i årtierne omkring år 1900 og trænger til restaurering. Men de er godt udført og mange er så fortællende, at børn også har glæde af dem.
(Billede)
Faun og satyr i rimfrost er fra O. Evens.
Spor fra livet på Herregården
Stien mellem statuerne i parken ender en låge ud skoven. Vejen mod vest fører til højre rundt om slottet, hvis man drejer ned mellem hoved- og avlsbygningerne. Det er næsten som en lille bygade omgivet af marker og skove. Nu er der som regel stille og øde. År tilbage kunne man måske se slottets ejere og høre lyden af dyr i staldene. Efterhånden passer få ansatte skov og marker, men helt op til 1950'erne var der livlig færden af arbejdende mennesker. På en af staldenes mursten har mange gennem tiden efterladt deres navn og årstal skrevet med blyant, nogle med små kommentarer, stadig helt tydelige. To statuer udført af Sonderup foran slottet viser en høstmand og en stensamlerske fra begyndelsen af 1900-tallet. De efterlader et godt indtryk af to arbejdende mennesker fra den tid.
Næsbyholms historie
Engene i 1300-tallet lå en stor hovedgård i selve Næsby. Den blev plyndret og brændt under oprøret kaldet Grevens Fejde 1534-36. Et par årtier senere blev gården udflyttet nær sin nuværende plads. 1585 anlagde rigsråd Steen Brahe, Tycho Brahes bror, Næsbyholm slot og park i renæssancestil. Siden da har der været brand på slottet mange gange, senest 1947. Ved nyopførelsen er dog bevaret træk fra den tidligere hovedbygning. Den fremstår i dag smukt med gavle i renæssancens svungne linier. Parken er ændret flere og ejerskabet skiftede, dog med den nuværende Mogens Howden Rønnenkamp Holck som seneste ejer i til sjette slægtled.
Næsbyholm Storskov
Alene i skoven
Bag Næsbyholm ligger Storskoven. Der er også adgang fra både Bavelse Kirke og landevejen mellem Sorø og Næstved , Skelbyvej 119 fra en kommende lille P-plads. Ofte kan man tilbringe timer uden at høre og se andet end dyr og fugle. Skoven er kuperet og afvekslende med mange træsorter og planter. Der er åbne nyplantede områder, mørke mellem nåletræerne og ned mod søen rejser bøgetræerne sig som en katedral over udsigten. Langt ude over Tystrup Bavelse Søernes vandspejl ses Tystrup landsby med den hvide kirke, som en miniudgave af et dansk landskab. Uden for skovstierne kan der være små våde områder eller kilder, der søger nedad mod søen eller Susåen. I nordvest, hvor åen slynger sig r ud i søen, lå traktørstedet Fiskerhuset - kendt og besøgt af sommergæster indtil 1997. Nu er huset udlejet og åens udløb i søen indhegnet.
Beboet siden oldtiden
Næsbyholm Storskov har været beboet gennem årtusinder. Fra bondestenalderen ses mindre stensatte gravhøje, enkelte steder med udhugne skålformede huller, måske med tilknytning til en frugtbarhedskult. I en del af broncealderen omkring 1800-1200 f.Kr. blev større gravhøje sat nær agrene. Næsbyholm Storskov indeholder mere end 100 broncealderhøje. De kan ses som kuppelformede småbakker, nogle i grupper omgivet af terrasser eller flade afgrænsede jordstykker, hvor oldtidens folk havde deres marker. Enkelte høje er store og beliggende med vidt udsyn fra toppen ved løvfald. En høj nær Næsbyholm, der er målt 58 m over havet, er med sydsjællandsk humor blevet kaldt Mont Blanc. Nærved anes fortidens agre.
Skovens fugle og dyreliv
Fasaner piler afsted. harer hopper omkring og hjorte ses græssende i grupper på herregårdsmarkerne eller springer pludselig afsted, når man overrasker dem. Vær opmærksom på, at områder ofte afspærres i jagtsæsonen. Fuglesangen kan forår og sommer være overvældende og ved Flodevig, hvor sivene afskærmer en lille indsø, kvækker frøerne. Med lidt held ses, .
. og ....
Ude over vandet Om vinteren benytter store flokke af trækfugle søen...
Fisk
(mv. Uddybes under dette afsnit eller ved den generelle beskrivelse af søerne, spørgsmålet er også - skal jeg skrive om almindelige dyr og fugle til almen orientering eller særlige arter for området. Jeg venter, til jeg har set bidraget fra Anders W.)
Bavelse
Langs søernes østlige side
Godsejerslægten fra Næsbyholm ejer også Bavelse herregård og råder dermed over vidtstrakte skove og marker langs Tystrup Bavelse Søernes østlige side. En skovvej nord-syd forbinder Næsbyholm og Bavelse - dog ikke med bil. På langtur til bens eller på cykel kan man komme helt ud til landevejen i begge ender. Der er ikke adgang til den lille Bavelse Herregård fra 1845. Der har før ligget storgårde og borge på stedet siden 1200-tallet. en kort periode fra 1812-23 ejede grev Chr. Danneskjold-Samsøe, foruden Gisselfels og Holmegård, også godserne Næsbyholm og Bavelse. Træ fra skovene blev lastet på pramme fra en lille odde øst for Bavelse Herregård. Torpe Kanal udmunder syd herfor og var et af grevens initiativer omkring vandregulering.
Bavelse kirke kan nås med bil fra landevejen. Herfra kan man gå en tur ad godsets markveje langs søen, hen mod skoven i nord, og i en bue tilbage til Bavelse mellem skjulesteder til vildtet. Der er et langt udsyn over fugleliv og søernes skiftende lysspejlinger i vandet, når solen er i vest.
Næsbycentret
(prøv forslag. hvor dette afsnit er med og et til uden, hvis det ikke kan presses ind)
Naturvejledning og lejrplads
Ved Næsbycentret er der hele året tilknyttet en naturvejleder. Grupper af børn og voksne kan efter aftale få arrangeret kurser og guidede ture på egnen. Overnatning i eget telt er også muligt og centerhuset indeholder køkken, spisesal mv. Næsbycentret er anlagt på 20 tønder land med græsmarker og levende hegn omkring en sø. Det benyttes også af spejdere og lejrskoler. Centret ligger ved Sorø Næstved Landevej. Spørg og gå en tur på centret eller kig nærmere på www.naesbycenter.dk
(Naturvejledere, Naturcentre m.v. kan i stedet have adresser til sidst.)
Teksterne er stadig under redigering og derfor kan der være manglende tekst og billeder.