Traditionen tro tændes juletræet i Næsby Anlæg hvert år i forbindelse med 1. søndag i advent.
I 2020 bliver der ikke inviteret til hyggeligt samvær i den forbindelse.
Årsagen er COVID-19 og de forsamlingsbegrænsninger det har medført.
Bylaugsbestyrelsen har sat lyskæden op og tændt lysene.
Det er herefter frit for enhver at danse rundt om træet, når vejen falder forbi Næsby Anlæg.
Blot I holder behørig afstand, og ikke er flere end 10 personer samtidig.
Der vil være lys på træet helt frem til Helligtrekonger.
Glædelig jul og godt nytår ønskes alle af Næsby Bylaug.